image
image

Vejledning til kirkelige handlinger

 
Prædikestol foto HL
.

Fødsel - Dåb - Konfirmation - Vielse - Dødsfald
Hvad gør man? Hvor henvender man sig?

Fødsel
Når man har født, får man af jordmoderen en gul fødseleanmeldelsesblanket.
Den skal udfyldes og sendes til sognepræsten, i bopælssognet.
Forældrenes dåbsattester og vielsesatest skal vedlægges.

 

 

Dåb
Barnet skal iflg. loven navngives senest 6 måneder efter fødslen.
DÅB: Forældrene henvender sig til sognepræsten, og aftaler ved hvilken
Gudstjeneste barnet døbes.
Desuden aftales tidspunk for en forudgående samtale om, hvordan dåben
foregår i kirken, hvad den betyder m.m..Ved samtalen skal præsten have
navne og adresser på faddere. (3-5)

Navngivning
Ønskes barnet navngivet uden dåb, henvender man sig til sognepræsten,
og får udleveret en blanket til udfyldelse. 

Konfirmation i 2011

Tvilum kirke, den 15. maj 2011
Skorup Kirke, den 22. maj 2011

Konfirmand undervisningen finder sted i Skorup Præstegård.
NB:Man vælger dato og kirke ud fra hvilket sogn man bor i, med mindre en særlig tilknytning
(f.eks. dåb) taler for den anden kirke.

Vielse

Parret henvender sig til sognepræsten og aftaler tidspunkt for vielsen.
Derefter henvender man sig på borgmesterkontoret for at få udstedt en
prøvelsesattest. Hertil medbringes dåbsattester og personnummerbeviser.
I rimelig tid før vielsen aftales en samtale med præsten,
som forberedelse til vielsen.

Dødsfald:
Et dødsfald skal iflg. loven anmeldes til begravelsesmyndigheden
(sognepræsten) i afdødes hjemsogn senest 2 hverdage efter.
En bedemand kan kontaktes for hjælp og bistand med alle de praktiske ting der
er forbundet med begravelse og bisættelse, bl.a. udfyldelse af dødsanmeldelse
samt vedlæggelse af de nødvendige attester.
Der aftales tidspunkt for begravelse/bisættelse med sognepræsten og man
aftaler tidspunkt for en samtale.
Graveren kontaktes vedrørende valg af gravsted.

Opdateret  12-02-2011 /  af  admin